Mettstine har i mere end 10 år arbejdet professionelt med ledelse, personlighedsprofiler og coaching samt fordybet sig i at forstå mennesker. Hun har specialiseret sig i lederudvikling, stressrådgivning og håndtering af sygefravær. Enneagrammet er en vigtig del af hendes professionelle værktøjskasse, både når hun underviser og i arbejdet med ledere og teams.

Mettstine har i mere end 10 år arbejdet professionelt med ledelse, personlighedsprofiler og coaching samt fordybet sig i at forstå mennesker.

Hun har bl.a. specialiseret sig i lederudvikling, trivsel, stressrådgivning og håndtering af sygefravær. Enneagrammet er en vigtig del af hendes professionelle værktøjskasse, både når hun underviser og i arbejdet med ledere og teams.

Passion for ledelse, mennesker og adfærd

Mettstine er uddannet Cand. mag. v. Aarhus Universitet og HD-R. Derudover er hun certificeret Coach og Master Coach hos Sofia Manning samt Certificeret stresscoach v. Majken Matzau Erhvervspsykologer.

Siden 2013 har hun fordybet sig i Enneagrammet og deltaget på kurser i både Danmark og i USA ved The Enneagram Institute NY og Russ Hudson. Mettstine har undervist i Enneagrammets Personlighedstyper de seneste 5 år.

“Som HR-chef har min nysgerrighed for mennesker været drivkraften som professionel rådgiver for ledere og ansatte. Jeg er optaget af at formidle viden og skabe indsigter, der bibringer mærkbare forandringer. Enneagrammets personlighedstyper belyser menneskers adfærdsmønstre, motivationsområder og stressfaktorer. Nærvær og selvindsigt er ikke et quickfix, men vigtige parametre, når vi arbejde med os selv i Enneagrammet og ønsker forandring.”

Jakob Florentz Horn har 25 års erfaring i at arbejde med børn. Hans omdrejningspunkt er at skabe sig en bagvedliggende forståelse for barnets personlig-hed. Hertil benytter han teorien fra de ni grundlæg-gende personlighedstyper i Enneagrammet, som han indplacerer i børnehøjde. Resultatet er en præcis beskrivelse af barnets mindset og indsigt om barnets behov samt mulige handlingsparametre.

Et hjerte for

børn & trivsel

Jakob Florentz Horn er uddannet Pædagog, Fagligt Fyrtårn og Inklusionsvejleder i Aarhus Kommune. Hans praktiske og mangeårige erfaring stammer fra børnehavelivet på daginstitutionsområdet, som har givet ham en solid ballast i at arbejde med børn og trivsel.

Siden 2014 har han fordybet sig i Enneagrammet og særligt beskæftiget sig med Enneagrammet i børnehøjde. Han har deltaget på kurser i både Danmark og i USA ved The Enneagram Institute NY og Russ Hudson.

Jakob Florentz Horn er i dag førende specialist inden for Enneagrammets ni børnetyper og den praktiske anvendelse heraf. Han underviser i dag i Enneagrammets børnetyper og afholder oplæg og workshops og for personale- og forældregrupper.