Enneagrammet

og de ni personlighedstyper

Hvordan kan et værktøj om ni personlighedstyper skabe så stor værdi inden for udvikling af mennesker og i det terapeutiske og pædagogiske arbejde?

Enneagrammet er omdrejningspunktet i vores forretning, fordi det kan hjælpe os til at forstå, hvem vi er som mennesker. Med forståelse for os selv og andre kan vi begynde arbejde med det, der forhindrer os i at være i ro, og tilfredse med os selv og i et meningsfuldt liv.

Fordi dybden i Enneagrammet er så stor, handler det ikke bare om typer og adfærd, men også om den psykologi, der udspiller sig med vores ego. Vores evige kamp for at føle, at vi er stærke, harmoniske, rigtige på den, hjælpsomme, dygtige, særlige, vidende, forudseende eller sjove.

Alle er relateret til en type i Enneagrammet, og det er i denne, at kimen til vores tanker, overbevisninger og adfærd ligger. Det er også vores types karaktertræk, som vores ego vil kæmpe med næb og klør for at holde intakte, og vi kommer uforvarent til at tro, at det er hele meningen med livet.

Enneagrammets visdom og potentiale tilhører uden sammenligning til i en anden liga end de øvrige tilgængelige personlighedstypeværktøjer. Det giver adgang til en dyb indsigt bagom de ni forskellige personlighedstyper og afdækker typernes karakteristiske træk, adfærdsmønstre samt bagvedliggende mindset og begrænsende overbevisninger.

Enneagrammets anvendelighed er oprindeligt tænkt som et værktøj til personligudvikling. Det beskriver mennesker så præcist, at skulle man være kommet langt væk fra sig selv - af den ene eller anden årsag - kan man lære sig selv at kende på et dybere plan ved at studere sin egen type og sit instinkt.

Der kan være mange årsager til, at vi kommer væk fra os selv. Dysfunktionelle forhold i vores opvækst, store eller små traumatiske oplevelser, og det ikke at blive set, som den vi er, ikke føle os elsket og værdsat er alt sammen forhold, der er med til at fjerne os fra os selv.

Jo længere væk vi er kommet, desto mere fastlåst og rigid bliver vores adfærd. Vores overbevisninger bliver negativt ladede, tilliden svinder, vi bliver frygtsomme og kommer til at tro, at verden ikke vil os det godt og ikke er et sikkert sted.

Vi tror måske, at vi skal være på en bestemt måde, for at være ok, og vi projekterer vores problemer ud og giver andre skylden for vores kvaler og tilstand. Vi bliver reaktive og overvældede og mister empatien for andre. Blot for at nævne nogle af de mekanismer, der per default træder i kraft, når vi mister nærværet.

Enneagrammet kan være til stor inspiration for alle, der på den ene eller anden måde arbejder med mennesker. Uanset om man er forælder, leder, pædagog eller skuespiller, er læren om de ni personlighedstyper både værdifuld og direkte anvendelig.

Man kan betragte hver af de ni typer som en karaktér med et sæt af iboende træk, der giver os et blik for, hvilke drivkræfter, der ligger bag adfærden. Således kan indblik i typerne give os større sikkerhed i at vide, hvem vi omgås, hvem vi leder, hvad der er vigtigt for vores barn, eller hvordan en personage er bygget op. Og se om bag adfærden.

Ifølge teorien dannes vores type allerede på fosterstadiet, hvor det ufødte barns temperament ofte kan beskrives af den gravide mor. Om barnet bliver velfungerende, afhænger derimod af mange andre faktorer, heriblandt f.eks. opvækstmiljøet og omsorgsfigurenes evne til at opfylde barnets behov for det nærende, det retningsgivende og det autonome element.

Vi afholder løbende kurser i Enneagrammet - både for begyndere og fortsættere. Udover kurser og workshops i det grundlæggende Enneagram underviser jeg inden for:

  • Det terapeutiske Enneagram. Om hvordan Enneagrammet kan fungere som terapeutisk model for, at vi kan udvikle os som mennesker og komme tilbage til vores oprindelige selv.

  • Enneagrammet i relationer og konflikter. Om hvordan typerne i relationer følger en default strategi godt hjulpet på vej af Ego’et, der er frygt-baseret. Vi træner vores evne til at se igennem mønstre og optimere vores samarbejde, og vi arbejder med forståelsen af andre mennesker og vores rummelighed, og det ikke at være fordømmende. Der ud over arbejder vi med temperament, kommunikation og nærvær, og at være opmærksom på, hvad der sker i os selv, når vi er drænede for energi og bliver reaktive.

    Børn og Trivsel

    One size doesn’t fits all!

    Hvordan forstår vi og imødekommer de ni børnetypers adfærd?

    Enneagrammet gemmer på en værdifuld mængde information om børns forskellige behov og måder at opleve verden på. Det handler om børns tilknytning og forskellige opmærksomhedsområder samt metoder til at håndtere udfordringer med barnet, f.eks. inden for trivsel og konfliktløsning.

    Vores pædagogiske ekspert på børneområdet hedder Jakob Florentz Horn. Jakob er uddannet pædagog og har mange års praktisk erfaring fra daginstitutionsområdet og som inklusionsvejleder i Aarhus Kommune. Jakob er særligt dygtig til at arbejde med børn, der ikke er i balance og bringe dem tilbage i trivsel. Der udover er han en dygtig kommunikator og kendt for at vejlede forældre og andre voksne omkring barnet på en respektfuld og inkluderende måde.

    “De bagvedliggende psykologiske strukturer, gør os i stand til at forstå barnets personlighed på et dybere plan.”

    Til dette formål benytter Jakob sin store viden om Enneagrammets personlighedstyper. Vi er langt mere forud programmerede end vi bryder os om - og det gælder også børn.

    For mere info kontakt Jakob på: jakobhorn@mettstine.dk

Ego og Essens.

Ofte er det vores Ego, der er kilden til vores problemer. Du kan lære at forstå rollefordelingen mellem Ego og Essens og påvirkning og modtage værktøjer til at frigøre dig fra Ego’ets fastlåste bånd.

I virkeligheden gider ingen jo være en sur gammel mand - eller kone - for den sags skyld, men vi har glemt, hvordan vi kommer tilbage, til den vi var en gang, og vi behøver nogle indsigter og værktøjer til at forstå, hvordan alternativet ser ud.

Enneagrammet i familien og parforholdet

Nære relationer er noget af det mest udfordrende og udviklende, vi kan opleve som mennesker - hvis vi tør. Set med Enneagrammets briller kan vi komme til en ny forståelse af os selv og andre, som vi ikke tidligere har mødt. Når vi sænker vores forsvar og fastlåste overbevisninger, opstår der nye muligheder for at se den anden part som et ligeværdigt og elskværdigt menneske, og konflikter og forskelle kan håndteres på en helt anden og langt mere rummelig måde. Det handler ikke om at vinde eller have ret, det handler om mod til at sætte sig selv i spil på en ny måde.

Vores eget arbejde. Vi kan ikke pådutte andre folk personlig udvikling eller indre arbejde. Vi kan godt sende dem på kursus og ønske, at de kunne få de samme indsigter, som vi selv har, men når alt kommer til alt, kan vi kun arbejde med os selv.

Ikke desto mindre kan det være en øjenåbner at se sine relationer i lyset af Enneagrammet. Forståelsen, der følger med indsigterne, giver os en rummelighed for andre mennesker, og fritager os samtidig for at føle os forkerte eller utilstrækkelige.

Vi holder løbende kurset i Enneagrammet.

Lad os høre fra dig, hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan du kan bruge Enneagrammet i dit virke som forældre, leder eller blot i livet som menneske.

Tel.: 22 71 02 50

Enneagram@mettstine.dk