Specialiseret i Enneagrammets ni børnetyper

Styrk dit forældreskab sammen med dit barns trivsel

Har du et barn, er der ikke i trivsel og mangler du redskaber til at forstå og håndtere dit barns adfærd og ubalancer? Så lad os hjælpe dig.

Vores grundtanke er, at der ikke er noget galt med barnet - uanset hvordan ubalancerne kommer til udtryk.

Et barn vil til enhver tid foretrække at være i trivsel og balance, men ofte er der noget, der står i vejen. Derfor arbejder vi med at forstå barnets reaktion, som symptomer på en ubalance.

Det kan fx. være en frygt eller bekymring, der har skabt en ubalance hos barnet. Eller det kan være følelsen af, ikke at blive set, som den det er og på den måde ikke have plads til at være sig selv. En oplevelse af, at barnet skal være noget andet eller noget mere, end det allerede er.

Gennem observation får vi en idé om, hvor det har sin opmærksomhed, og hvad der er barnets underliggende motivation. På den måde kan vi få en idé om barnets personlighed, der kan fortælle os noget om, hvilken Enneagramtype, det relaterer sig til.

På den måde kommer vi langt hurtigere frem til, hvad barnet har brug for, og hvordan der skal tages hånd om udfordringen. Arbejdet foregår således rundt om barnet, hvor det er de voksne, der tilpasser deres adfærd.

Vi ved nemlig nu, hvordan kommunikation til barnet skal tilpasses, hvordan stemmeleje skal være, hvad skal vi vise barnet med vores kropssprog og præcis hvilke ord der skal siges, for at skabe tillid i relationen til barnet.

Man kan sige, at børn i deres instinkt for overlevelse er forud programmerede til at søge og modtage omsorg og næring samt retning og guiding. Samt sidst men ikke mindst træning af deres autonomi (selvbestemmelsen).

Er disse grundpiller til stede for barnet, støtter de dets udvikling, mens de omvendt skaber ubalancer og frustration i barnets sind, hvis der ikke adgang til dem eller hvis barnet skal kæmpe for at udvikle dem.

Der er ni typer i Enneagrammet, men når det er sagt er diversiteten stor inden for hver type. Alligevel har hver type et grundlæggende mindset tilfælles, som gør at de agerer og reagerer meget ens, når vi observerer deres adfærd, kropsprog og energi. Derfor kan vi bruge Enneagrammet til at arbejde med børneforståelse.

Typediversiteten kan overordnet ses i flg. beskrivelser:

Type 8 Udfordreren Det styrende og forhandlingsstærke barn, der ligger højt på selvbestemmelse og retfærdighed og kræver sin ret (til hvad som helst).

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest kunne agere respektfuldt og tydeligt overfor barnet, der opfatter sig selv som ligeværdig.

Type 9 Fredselskeren Det stille og fredelige barn, der ligger højt på ønske om ro i omgivelserne samt indre ro og på en stræk følelse af samhørighed og som trækker sig og nedtoner sig for at få dette.

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest kunne deltage i barnets færden, spørge ind, bestyrke og inddrage det, da barnet ofte ikke er af sig selv gør meget væsen af ​​sig. “ Jeg vil bare gerne være en del af”

Type 1 Perfektionisten Det artige, ansvarsfulde og pligttro barn, der ligger højt på en "rigtig-forkert" tilgang og føler sig som en lille (korrekt) voksen og som især ønsker at gøre sig fortjent til den voksnes positive opmærksomhed.

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest kunne se barnets positive initiativer for at være “den gode dreng eller pige” og anerkende dem, bekræfte og støtte dem.

Type 2 Hjælperen Det søde, smilende og meget hjælpsomme barn, der ligger højt på relations-dannelse og som ønsker at være tæt forbundet med børn og voksne omkring sig.

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest kunne matche nærhed, øjenkontakt, opmærksomhed og samtale.

Type 3 Succesmageren Det aktive, smidige og ofte charmerende barn, hvis motoriske formåen og sproglige udvikling som regel ligger langt foran sine legekammeraters, og som ønsker at blive hørt og set for sin træning og præstationer.

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest give barnet positiv opmærksomhed og kunne opmuntre til både udfordrende aktiviteter, samt dem, der ikke har konkurrence elementet i sig. At være elskelig og betydningsfuld bare i kraft af den man er, mere end for det man udretter.

Type 4 Individualisten Det følsomme, særegne og til tider svingende barn, der er optaget af sin indre fantasifulde verden, og som kan blive overvældet af både lyse og mørke følelser.

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest anerkende barnets tilstedeværelse og selvopfattelse af at være lidt anderledes og helt sin egen. Barnet støttes og stimuleres med f.eks. kreative aktiviteter og rollelege.

Type 5 Specialisten Det iagtagende, videbegærlige, indadvendte og til tider lidt nørdede barn, der eroptaget af ting, fænomener og sammenhænge, men ofte ikke af personer omkring sig.

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest forstå, at inklusion og relationer ikke umiddelbart opleves vigtige for barnet. Tilbyd - men kræv ikke - social deltagelse. Støt barnet ved at besvare dets mange spørgsmål med rummelighed, indlevelse og anerkendelse.

Type 6 Den loyale skeptiker Det opmærksomme, modsatrettede og tryghedssøgende barn, der ofte opleves lidt som “værende på tværs” og som gerne vil være forberedt og varskos - på hvad som helst.

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest kunne opbygge en tillidsfuld og tryg relation. Vis tydeligt, at du vil dette barn og vid at dit syn på barnet aflæses og former dem. Konfliktløs altid ud fra det fælles tredje og ikke direkte.

Type 7 Eventyreren Det glade, kvikke, idérige og udforskende barn, der med den lidt Pippi-agtige adfærd både kan lege alene og være deltagende.

Den voksne omkring dette barn skal først og fremmest tilbyde vidde rammer med så få regler og begrænsninger som muligt, men også bringe tryghed i relationen til når svære følelser kortvarigt rammer.

Nysgerrig på mere viden om Børn og Enneagrammet?

Deltag på vores Børn og Enneagrammet weekend kursus i april (se kursuskalderen)

Eller skriv til Jakob Horn, der er pædagog og specialist i Enneagrammet og børn, og klar til at hjælpe, hvis du har spørgmål til ovenstående.

Jakobhorn@mettstine.dk

Vi holder jævnligt oplæg og laver skræddersyede kurser til forældre eller pædagogiske grupper.

Tel.: 22 71 02 50

Kontakt@mettstine.dk