Personlig udvikling med Enneagrammet

Enneagrammet er langt mere end et personlighedstypeværktøj. Det er oprindeligt udviklet som en hjælp til at kunne udvikle sig som menneske. Man har nemlig længe været optaget af, hvordan vi som mennesker kunne lære mere om os selv og blive mere smidige i livet.

Det kan derfor hjælpe dig til at forstå, hvem du er, og hvorfor du gør, som du gør. Det er på én og samme tid en støtte og en værktøjskasse, der er tilgængelig, når du gerne vil udvikle dig personligt. Det kan med andre ord være din vejviser.

At udvikle sig personligt handler om at lære sig selv at kende, og det er Enneagrammet som sagt en fantastisk hjælp til. Når man lærer sig selv at kende, får man samtidig øje på, hvor faldgruberne ligger, hvad man synes er nemt og hvad man synes er vældigt svært. Man forstår sig selv på en ny måde, og altid i et rummeligt og omsorgsfuld lys. Enneagrammet bebrejder ikke nogen noget. Det favner og beskriver, både den positive såvel som den negative adfærd.

Det handler også om mod. Mod til at stå ved sig selv og mod til at ændre på sig selv og justere på både adfærd og tanker, reaktionsmønstre og overbevisninger. Sidst men ikke mindst handler det om compassion og evnen ti at åbne sit hjerte, ikke mindst for sig selv.

For dig der kender Enneagrammet godt, afholder vi næste kursus inden for personlig udvikling i maj 2022 Er du ny i Enneagrammet afholder vi et en-dags kursus lørdag d. 12. marts 2022.

Du kan også booke en personlig Enneagram coaching session på enneagram@metttstine.dk hvis du gerne vil i gang med din personlige udvikling hurtigst muligt.