Coaching for trivsel og fastholdelse

Et værdifuldt tilbud i din organisation

Differentier jer med et tilbud om Medarbejder Coaching og skab trivsel, fastholdelse og udvikling.

Der er rift om de dygtige medarbejdere, og de ved det godt. På listen over vigtigste parametre for jobtilfredshed rangerer arbejdsglæde og trivsel højt, og derfor er coaching blevet et attraktivt tilbud. I USA har man længe tilbudt life coaching som en integreret del i porteføljen af personalegoder. Det giver mening, fordi vi er hele mennesker og vores ressourcer og evne til at bidrage på arbejdspladsen afhænger af vores trivsel - også den private.

Hvordan skaber coaching værdi?

Overordnet kan man sige, at Coaching er en indsigtsskabende spørgeramme, der gør samtaler langt mere målrettede og effektive. Coaching af medarbejdere bidrager således til at skabe overblik og mulighed for at arbejde med en lang række emner.  En coaching samtale kan således handle om både trivsel og professionelle ambitioner eller åbne op om at få talt om det, der ikke fungerer.

På den måde kan coaching også være et værktøj til fastholdelse. Er der tale om begyndende stress, kan man med en række sessioner tage hånd om det og afhjælpe, inden det bliver til en sygemelding.

Hvis I vælger at tilbyde coachingsamtaler til jeres medarbejdere med mig som coach, får I endvidere sparring med HR afdelingen eller teamlederen, således at I får indblik i, hvad samtalerne overordnet handler om og hvilke tiltag, der anbefales derudfra.

Hvis I gerne selv vil lære at afholde samtalerne, kan jeg også hjælpe jer med det. Der kan være fordele ved en intern Coaching ressource - det ene udelukker ikke det andet. I så fald får I en spørgeramme at træne, så I er klædt på til, at stille de rigtige spørgsmål med den rigtige metode, der går jer i stand til at styre samtalen og sikre, at I får talt om det, der er vigtigt.

 

Fordelene ved coaching er således opsummeret:

  • At styrke medarbejderens trivsel

  • At give medarbejderen nye indsigter om sig selv

  • At sænke sygefraværet

  • At skabe bedre samarbejder både i og imellem afdelinger.

  • At skabe et rum, hvor man lytter og kan tale om svære problemstillinger

  • At give medarbejderen ny forståelse af egen rolle og udvikling

  • At få medarbejderens til at føle sig værdsat og dermed øge fastholdelsen

  • At opfange begyndende stress, og undgå en sygemelding.

Det er god service at tilbyde coaching. Det sender et signal både internt og eksternt om, at man værdsætter medarbejderne. Derudover kan det ses på bundlinjen, fordi samtalerne kan opfange mistrivsel og stress, der skal tages hånd om og dermed forhindre, at det bliver til en opsigelse eller en sygemelding.

Mange vil opleve det som en luksus at have taletid og et rum til at vende sine problem-stillinger og få nye indsigter.

Medarbejdere, der får mere end forventet, oplever højere trivsel og arbejdsglæde.

Dine ansatte vil sætte stor pris på at kunne vende problemstillinger i deres liv med en professionel coach, der både kan tale privatliv og arbejdsliv, opfange signaler på mistrivsel samt rådgive inden for stress, præstationsangst, manglende selvværd eller andre udfordringer på den private front.

Skriv til kontakt@mettstine.dk for en samtale om trivslen og coaching på din arbejdsplads.

Tel.: 22 71 02 50

Kontakt@mettstine.dk