Udvikling og ledertræning

Stå sikkert i din rolle som leder

Er du leder, men i tvivl om du kan udfylde rollen - eller hvordan du fortsat kan dygtiggøre dig?

Vi uddanner ledere, så de føler sig klædt på til den opgave, de skal udføre. Vi træner dem I at forstå mennesker, kommunikere tydeligt og tage de svære samtaler, der kan føre til advarsler eller opsigelser - eller i bedste fald - udvikling

Det er en styrke at kende sit eget indre landkort, når man gerne vil stå solidt på benene som leder og være den rollemodel, man gerne selv ville have haft.

Og det giver sikkerhed at vide, hvilke mønstre og overbevisninger, man handler på baggrund af, så man kan tage bevidste valg.

Vi arbejder med din selvindsigt, dine overbevisninger og værdier for at kunne justere både din adfærd og din kommunikation. På denne måde øges dit nærvær og din ledelsesmæssige smidighed, der gør dig troværdig og sikker i rollen.

Når vi inddrager Enneagrammets personlighedstyper, arbejder vi ud fra de personlige styrker og strategier, du allerede har adgang til, og som er kimen til den enkelt leders funktionsniveau - også dit.

Vi skaber en helhedsforståelse for mennesker, deres adfærd og motivation samt den grundlæggende ubevidste frygt, vi alle bærer på. Denne viden er grundstenene i at forstå sig selv og kunne lede andre, og det er i dette perspektiv, at vi hjælper dig med dine ledelsesmæssige udfordringer.

“Min leder kunne ikke huske fra næse til mund - og han blev ved med at spørge mig om de samme ting. Jeg tror faktisk slet ikke, han selv kunne se, hvor slemt det stod til. Som tiden gik, blev det til den lyserøde elefant ingen turde tale om”

At arbejde med Enneagrammet, indebærer at styrke sin evne til nærvær og selvindsigt, det vil sige at kunne være fuldt tilstede og bevidst både omkring sin egen adfærd, kommunikation, og hvordan man påvirker andre.

Udgangspunktet er, at du skal lære at se bagom din egen Enneagram type. Når du først er blevet bevidst om denne, får du en række afgørende adfærdsmæssige indsigter, og din udvikling som leder og menneske kan begynde. Du skal naturligvis også lære at kende dine kolleger på dette dybere plan.

At arbejde ud fra Enneagrammet er en proces, der kræver mod, indlevelse og commitment. Vi sikrer forankring af den nye viden i din organisation og giver dig løbende værdifuld sparring i dit virke som leder.

Har du brug for at udvikle dig som leder, så kontakt os for mere information om uddannelser og forløb.

Når du har fået ansvar for andre mennesker, er du også forpligtet til at vise vejen.

Dine ansatte vil se på dig og forvente, at du går forrest og kan dele ud af dine menneskelige kvaliteter, ligesom du ser på din leder. For at stå sikkert i rollen, skal du kende dine værdier, kunne tilpasse din kommunikation og være nærværende og til stede, når du leder. Disse raffinerede menneskelige discipliner vil skal tillid til dine ansatte.

Investér i dit lederskab og lær mere om, hvem du er, og hvordan du håndterer ledelsesmæssige udfordringer. Du kan deltage individuelt eller lade os skrædder sy et forløb til dig og dit team. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Søster portræt fuld_final png (2).png

Tel.: 22 71 02 50

Kontakt@mettstine.dk