Tilbage til Alle begivenheder

Forstå dit indre barn


Forstå dit indre barn

Om det lille barns udvikling i et Egostyret Enneagram perspektiv

Vil du gerne lære mere om dig selv og forstå, hvad der sker, for hver af de ni Enneagram-børns udvikling i barndommen og i samspillet med forældrene?

Det er i barndommen vi formes og udvikler vores evne til senere at stå godt i livet. Det er en styrke, at man som voksen har en klar opfattelse af hvem man er, at man har værdi, og at man evner at indgå ubesværet i relationer, sætte sine grænser, samt at man kan klare livets udsving og hvile i sin autonomi og tilstedeværelse.

Forstå dit indre barn, er et 3-dages kursus med barndomsperspektivet i centrum. Vi ser på, hvad der sker i barndommen, og hvordan barnets ego reagerer på ikke at blive forstået og rummet, og hvilke overbevisninger, der helt naturligt lagrer sig i et lille barn, der ikke bliver mødt.

Hver Enneagramtype har sine særlige sårbarheder, som det lille barn er oversensitivt overfor i forhold til at kunne udvikle sig sundt. Disse sårbarheder afføder en reaktion, når de trigges, hvilket skaber en bestemt negativ adfærd hos barnet, alt efter Enneagramtypen.

Der ligger ydermere et paradoks i den måde omsorgsgivere ofte reagerer på, idet det barnet oplever at få netop det modsatte af, hvad det egentlig kaldte på. Således vil et barn, der udviser tydelig autonomi fx. blive mødt med modstand, ligesom et barn der trækker sig, ofte vil blive afkrævet deltagelse osv.

Det Indre Barn bærer på et indkog af stemninger, følelser og ikke mindst traumer, der opstod, da det ikke fik, hvad det det behøvede, eller oplevede svigt og mangel på rummelighed.

Ved at arbejde med dit indre barn, kan du lære at identificere og gamle overbevisninger og mønstre, der står i vejen for at du kan være den, du i virkeligheden er, hvorved du kan skabe plads til en mere autentisk og ærlig måde at være i livet på.

Til hver Enneagramtype har vi forfattet et brev, som er tilegnet deltagerne, og taler ind i en række mulige oplevede misforståelser og manglende støtte. Brevenes budskab erindrer os om de essentielle kvaliteter, som vi alle indeholder, men som vi er kommet væk fra, da vi som små lukkede ned for os selv i håbet om at tilpasning kunne give os overlevelse. Det er denne proces vi kalder at forlade os selv.

På kurset vil du:

  • Få nye indsigter om de ni børnetype og deres sensitivitet

  • Lære om objektrelationernes rolle for barnets udvikling

  • Lære om et indbygget paradoks i barn-voksen relationen

  • Opleve hvordan dit indre barn kan hjælpe dig med at afinstallere usunde mønstre i tanker og handling.

  • Opnå større selvindsigt og rummelighed for dig selv

  • Forstå hvad traumer er.

  • Forstå hvordan det aldrig kan være din skyld, hvad der skete, og at du reagerede, som du gjorde.

  • Deltage i guidede meditationer og gruppeøvelser.

Siden vores oplæg på konferencen i Amsterdam i juni 2024 har vi glædet os til at præsentere dette forløb om Dit indre barn, som vi håber, du har lyst til at være med til. Vi ser frem til at dele indsigterne, og hvordan man kan bruge dem. Kurset betragtes som et fortroligt rum, idet nogle kursister vælger at dele personlige oplevelser. Tilmelding via Billetto.


Datoer 2024:

Fredag d. 4. oktober Kl. 9:00-16:00

Lørdag d. 5. oktober kl. 9:00 - 16:00

Søndag d. 6. oktober Kl. 9:00-16:00


Sted: 8270 Højbjerg (nærmere info følger)

Price: kr. 2.495,00 Inkl. moms / kr. 1.996 eksl. moms

Forplejning: Der serveres kaffe, vand, te, frugt og snacks. Frokost kan tilkøbes separat for 100 kr. pr. dag

Undervisere: Mettstine Hattesen & Jakob Florentz Horn

At møde sit indre barn er naturlig del af at lave indre arbejde. Indre arbejde kan ikke gøres alene. At dele sine oplevelser, fortolkninger og tanker med andre er en naturlig del af personlig udvikling.

*

At møde sit indre barn er naturlig del af at lave indre arbejde. Indre arbejde kan ikke gøres alene. At dele sine oplevelser, fortolkninger og tanker med andre er en naturlig del af personlig udvikling. *

Forrige
Forrige
15. juni

Workshop With Peter O’Hanrahan (physical presence in Aarhus)

Næste
Næste
25. oktober

Bliv Certificeret Enneagram Coach Efterår 2024