Tilbage til Alle begivenheder

ONLINE AFTEN Enneagrammet & Stress

Stress og Enneagrammets personlighedstyper

I din personlighedstype ligger en latent faldgrube for Stress. Den gør dig blind for kimen til din overbelastning, men når du kender din Enneagramtype, kan du blive skarp på, hvad din stress kommer af.

Tilmeld dig en spændende aften på Zoom og hør om de ni personlighedstyper og deres latente faldgrube for Stress

Når vores nærvær forsvinder og vores Ego begynder at fylde for meget, bliver vi dårligere til at træffe gode og sunde valg. Vi bliver dårligere til at sætte grænser, og vi mister tiltroen til vores intuition og evne til at mærke efter og kunne vurdere, hvad der er godt for os, og hvad der ikke er.

Under pres tyer vi til de coping- og tilpasningsstrategier, vi tillærte os i barndommen, for selv om vi er blevet voksne, ligger de først for og er stadig vores go-to her mange år senere. Desværre kan de kun hjælpe os på kort sigt. På længere sigt bliver vi nødt til at skifte dem ud med noget, der kan understøtte, den vi i virkeligheden er.

Når vi står midt i det, mister vi evnen til at se, hvor galt det står til. Vi håber måske inderst inde, at nogle andre vil se os, som den vi er og træde til og ændre på vores situation, så vores arbejdsload matcher det, vi kan overskue og overkomme. Desværre viser det sig i langt de fleste tilfælde, at der ikke er noget, der ændrer sig, før vi selv gør noget.

Faldgruber for stress er i høj grad typespecifikke, fordi typerne har deres opmærksomhed rettet mod meget forskellige “værdier” der er baseret på specifikke overbevisninger. f.eks.:

Jeg skal være loyal:

Når vi gerne vil leve op til (ALT) det aftalte og samtidig føle os støttet, men vi derved kommer til at tro, at alt er vores opgave, og vi overforbruger vores ressourcer og føler os ladt i stikken og på gyngende og usikker grund.

“Jeg skal være sød og hjælpsom”:

Når vi kommer til at tro, at alle skal kunne lide mig, og alle andres behov er vigtigere end alt andet, og at vi må sige “ja!” - for at bibeholde den gode atmosfære, men opdager, at det er uden for vores kontrol, om andre tænker positivt om os og vil være sammen med os.

“Det skal være perfekt”:

Når vi tager vores ansvar ALT for alvorligt og tænker, at ingen kan gøre det lige så godt som os selv, og vores arbejdsload, standarder og behov for kontrol derved bliver alt for højt, samtidig med at vi står alene og ikke får så meget som et skulderklap.

“Jeg er anderledes og hører ikke til”:

Når vores samarbejde og dagligdag med kollegerne kommer til at stå i vejen for vores oplevelse af, at vi kan være os selv, og vi derfor kommer til at tilpasse os så meget , at vi går på kompromis og langsomt mister os selv og bliver overvældede af følelser i tsunamier.

“Den tager jeg lige!”:

Når vores energi , optimisme, evne til at bagatellisere og øje for målet, får os til at knokle og påtage os alt for mange opgaver og roller, som blot bliver flere og flere, alt i mens vi bliver mere og mere indebrændte og udbrændte.

Denne aften tager vi en tur rundt om alle ni Enneagramtyper og ser vi på sammenhængen mellem vores typens mindset og Stress. 

Kurset kræver ingen forhåndskendskab til Enneagrammet.

Praktisk info: Enneagrammet og Stress - ONLINE - Zoom link tilsendes ved tilmelding.

Dato: Mandag d. 20.06.2022

Tid: Kl. 19:00 - 21:00

Pris: kr. 150,00 inkl. moms

Sted: ZOOM ONLINE

Undervisere: Mettstine Hattesen

Forrige
Forrige
6. juni

GRATIS ONLINE på Zoom: Enneagrammets ni personlighedstyper

Næste
Næste
18. juli

EARLY BIRD UDLØBER 23. august !!! Bliv Certificeret Enneagram Coach Efterår 2022